LÆS OM SEKTIONERNE HER:
PROGRAM
Dørene åbner kl. 11.30
1. SEKTION – starter kl. 12
VELKOMST, LEDER, LITTERATUR, ENSOMHED og KLIMA
Velkomsttale – Lars Emil Foder
Leder – Nafisa Fiidow
Litteratur – Amina Elmi
Ensomhed – Fine Gråbøl, Stine Ciconia Rejnholdt og Ditte Nesdam-Madsen
Klima – Jens Smærup Sørensen
PAUSE
2. SEKTION – starter kl. 14:15
FÆLLESSANG, NÆRHED og BREVKASSE
Fællessang – Lars Emil Foder og Ditte Rønn
Nærhed – Emma Holten, Elias Sadaq og Moussa Mchangama
Brevkasse – Rikke Oberlin Flarup
PAUSE
3. SEKTION – starter kl. 16
LEDER og KUNST
Leder – Glenn Bech
Kunst – Alexandra Moltke Johansen, Viola Faye, Dilip Singh Rence og Qarin Wikström
Ensomhed (uddrag af operaen HJEM) – Steffen Bruun og Andrew Power
PAUSE
4. SEKTION – starter kl. 17:30
PODCAST og FÆLLESSPISNING
Podcast – A Seat at the Table og Lone Aburas
Fællesspisning – Madmenageriet, Shadi Angelina Bazeghi og Qarin Wikström
PAUSE
5. SEKTION – starter kl. 19:30
VIDENSKAB og EFTERFEST
Videnskab – Viggo Bjerring, Steingrímur Rohloff og Carl-Oscar Østerlind
Efterfest – Niclas Knudsen og Mads Søndergaard
Derudover kan du også opleve mikroforlagene Korridor og Ekbátana i Campingvognen, upcycle med Repair Café Albertslund og låne en bog fra Menneskebiblioteket.
Klik her for Oplevelser hele dagen
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
DAGENS SEKTIONER
NÆRHED
Til Avisen Live 2024 har vi opfordret forfattere og kunstnere med et særligt samfundsengagement til at invitere andre stemmer ind på scenen.
Emma Holten, feministisk debattør og aktuel forfatter, har inviteret to superaktuelle forfattere med på scenen: digter og dramatiker Elias Sadaq og debattør og forfatter Moussa Mchangama til en talk om nærhed. De tre forfattere skriver alle om at skabe rum for dette: om tilhørsforhold, om begær og omsorg, som vil være omdrejningspunktet for talken.
Emma Holten er debattør, foredragsholder og forfatter til bogen Underskud, der udkom for nylig og fik 6 hjerter på dagen i Politiken og blev udråbt som “brilliant”. Bogen handler om at skabe plads til omsorgen i det effektiviserede og økonomisk baserede samfund, hvor alt ellers er værdisat.
Elias Sadaq er dramatiker og digter og er netop udkommet med Djinn på forlaget Gyldendal , der er en digtsamling om besættelse og begær – og at være queer og muslim. I 2023 blev Sadaqs forestilling Fremmedlegionen opsat på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, hvor han er elev.
Moussa Mchangama er strategisk rådgiver, aktivist og forfatter til bogen Tekster om Hjem, der udkom på Politikens forlag tidligere i år. Bogen består af essays, erindringsstykker og citatmosaikker, der reflekterer over magt, hvad det vil sige at høre til og hvorfor vi må skabe mere inkluderende samfund og fællesskaber.
Foto Eliyah Mesayer
ENSOMHED
Godt 100.000 danskere kæmper med alvorlig ensomhed, og op mod 350.000 personer føler ensomhed i deres liv i hverdagen, rapporterer Røde Kors og Maryfonden. Det emne tager vi fat i på til Avisen Live med forfatter Fine Gråbøl og librettist Stine Ciconia Rejnholdt.
I litteraturen beskrives det bl.a. i Fine Gråbøls Ungeenheden (2020) og Hundrede børn (2024), der bl.a. handler om at være ensom blandt mange, men aldrig helt alene. Stine Ciconia Rejnholdt har skrevet librettoen til operaen HJEM, der spillede i Porten i august 2023. Til HJEM interviewede Rejnholdt en række mennesker om deres ensomhed, og de samtaler lå til grund for librettoen.
På dagen opføres et uddrag fra operaen med sanger Steffen Bruun og cellist Andrew Power.
Fine Gråbøl er forfatter og vandt Bogforums debutantpris for sin debut Ungeenheden fra 2020. Hun har tidligere været en del af skriftkollektivet BMS (Blod Måne Søndag) og hendes anden roman Hundrede børn udkommer 26. april på Gads Forlag.
Stine Ciconia Rejnholdt er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut i København, suppleret med fag på teatervidenskab, musikpædagogik, pædagogik og dansk. Foruden den videnskabelige tilgang til kunst og kultur har hun været udøvende og skabende indenfor teater, musik og poesi igennem hele sit liv.
Forfatterne interviewes af Ditte Marie Nesdam-Madsen.
LEDERNE
Avisens leder bliver i år skrevet og performet af Glenn Bech og Nafisa Fiidow på Avisen Live 2024.
De to lederskribenter har fået frie tøjler til at skrive, hvad de vil i årets ledere, så de kan skrive om alt fra klasseskel til internetaktivisme.
Glenn Bech er en dansk forfatter. Han er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2017 og blev færdig på Forfatterskolen i 2019. Han debuterede i januar 2021 som forfatter med romanen Farskibet og har senest udgivet manifestet Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet i 2022.
Nafisa Fiidow er dansk debattør og skribent for Politiken. Hun er uddannet cand.scient.pol. og arbejder som fuldmægtig.
Foto: Sara Galbiati
LITTERATUR
Digter Amina Elmi står for årets litteratursektion på Avisen Live 2024.
Amina Elmi bragede igennem på den danske litteraturscene, da hendes debut, digtsamlingen Barbar [Tavshedens objekt] udkom på Gyldendal i august 2023.
Barbar [Tavshedens objekt] udkom til store kritikerroser og hurtigt blev solgt til udgivelse i både Norge og Sverige og indbragte digteren Bogforums debutantpris.
Informations anmelder skrev ved udgivelsen, at Amina Elmis sprog er “En blanding, der puster musikalsk liv i det danske sprog”. Til Avisen Live 2024 har digteren skrevet en ny tekst, hun vil læse op til anledningen.
ULVEN
Her sad han, på en bænk en sommerdag, hvor det eneste som holder en tilbage fra at
hoppe i havet flere gange om dagen er den mulige besættelse man kan tiltrække.
Negativ energi. Altså, djinn, yani. Bilal krumbøjede sig over THE FIRE NEXT TIME,
hans ene arm hang afslappet ned mod jorden, som et stort åbent sår hver gang han
læser Baldwins breve. Ord som åbninger. Bilal gemmer nogle af de korte dreads, der
pynter hans ansigt og sætter dem bag øret. Han gløder op når han ser mig, klap per
bogen i ét sekund, kigger insisterende og intenst og udbryder “Amina, det moderne
menneske findes ikke”. Han forklarer yderligere og siger “Det moderne menneske er
en infantil forestilling om vestlige progression. Det moderne menneske er en ulv i
forklæder, en bøddel for al den aggression Vesten har begået.” Jeg sukker, siger, “ja,
Bilal, deres kategori af mennesket formet af industrialisering, samfund og kultur er jo
alligevel ikke til os, de mener; det er deres egne filosofiske tidslinjer, så de kan holde
styr på deres egen udvikling. Hvis de så os lige nu, vil de sige vi er futuristiske eller
noget i den dur, fordi vi ikke findes i deres forestilling om nu’et.” “Men mennesket,
Amina!” siger Bilal med konsekvent stemmeføring, hvor det kærlige er til stede under
tonelejet. “Det moderne menneske, ulven, har mistet evnen til at forstå og passe på
hjertet”. Vi er begge to meget optaget af dette kødelige legeme, som er blevet tillagt
mere gennem historiens gang, vi siger at qalb as-saleem, det rene hjerte, er det eneste
som Gud vil tage imod på Dommens Dag. Jeg gør det igen, det jeg altid gør, når vi er
sammen; studerer Bilals ansigt, hans smukke hud, der i sollyset, fremhæver glødet i
hans hudtone.
SORTHED UDENFOR KROPPEN
SORTHED UDENFOR KROPPEN
SORTHED UDENFOR KROPPEN
SORTHED UDENFOR KROPPEN
SORTHED UDENFOR KROPPEN
Bilal siger, “wallahi”; han gøre sig umage ved at bruge den somaliske udtalelse, små
kærlighedsgestusser, vi giver til hinanden. “Wallahi, mine forældre skulle bare give
mig navnet Bilal, det eneste blackity black muslim name folk har i hovedet”. “Ja
wallahi, siger jeg, det må være hårdt, og hele det der emancipation projekt folk
forbinder med BILAL PROFETENS VEN DER KALDTE TIL ADHAN UH WATCH
THIS BLACK MAN FROM THE TOWER.” “Ja, Amina, shit man, men jeg tør jo
ikke sige noget til mine forældre nu, men på Yawmul Qiyaamah, så vil jeg kigge dem
direkte i øjnene og sige hva’ fuck, really?”
SORTHED FRA TÅRNET
SORTHED FRA TÅRNET
SORTHED FRA TÅRNET
ULVENE NÅR IKKE HEN
dit navn en illusion
Iftahan siger “pas på du ikke bliver skuffet”, hun tilføjer “du er så romantisk et
menneske — du vil under huden på folk, du interesserer dig for mennesker, og for
hvem de i virkeligheden er. Alt omkring dem bliver spændende for dig, hvordan de
udtaler deres familiemedlemmers navne, og hvorfor de altid nævner dem i et
bestemt mønster. Hvordan tonen i deres stemme ændrer sig ved mindet om en
bestemt person — hvilken betydning har det menneske i deres liv, tænker du, efter du
har hørt den skiftende stemmeleje. Du har en dag sagt at du synes en mand
pludseligt så indbydende ud fordi han sagde at hans mor ikke var hans mor, at hun
var en forbigåenhed. Manden sagde sin egen mor var en skygge i sit liv og det tiltrak
dig. Det som tiltrækker dig er de overvejelser folk gør omkring deres personlige
livsudfoldelser, hvordan de bøjer sproget for at oversætte og overvinde den indre
følelse af at folk ikke helt kommer til forstå en.” Iftahan og jeg er livslange partners in
crime, creme dé la créme, jeg har kendt hende siden hun var en bette en som græd
øjnene ud til Tokio Hotel og sværgede på en tysk som pludselig blev et refugium
sprog for hende. Hun forsvinder stadig ind i melankoliens verden med tunge rytmer, i
en harmoni hvor hendes livskraft oftest får næring. Iftahan talte om bøjning af
sproget. Det minder mig om min kære far som aldrig udtalte dronningens navn
konsekvent, boqoradda kaldte han hende, dronningen, margrethe blev hun aldrig, en
figur, et navn man blot skal kende til. Jeg tænker på hvor mange mennesker der
bliver til navne man blot skal kende til. Hvordan de gør oprør imod det, denne
uærlighed.
alenehed med andre
Sonia Sanchez skrev there is no room for a soft / blk / woman. Lige pludselig ser jeg
alle kvinderne, som har været ind og ud i vores barndomshjem for hvad de er,
hårdføre fordi de blev nødt til at være det. Jeg husker en tante Hanna som ikke
kunne få børn og jeg hørte hende aldrig udtrykke noget om det. De andre tanter
sagde at det var guds vilje. Disse kvinder bar på de mest farverige sjaler jeg har set;
gule, lilla stribede, neon grønne tørklæder som fremhæver deres stærke kindben og
brune hud i alle nuancer. De var gudinder. Nærmest som statuer, der aldrig talte. Jeg
så dem aldrig tjære deres hjerter ud til hinanden for at resten kunne gribe det, altså
når livet frembringer en de store chok, eller sorgens ubegribelige tyngde om hjertet,
modløsheden og depressionens kriblende gang. De lærte mig tidligt, at man ikke
skal stole på en kvinde; et mantra jeg ikke troede på og overtrådte gang på gang. Et
mantra som afslører, at mine tanter var overladte til sig selv.
helvede og andre stier
X er en punk. Han fortæller mig om en kæreste han engang havde; han siger “hun
gik med det lange sjal, helt indhyllet, but she was fine”. Han fortsætter ivrigt, “I did
what I had to do, jeg gik op til hende og fyrede noget Islam relateret af, hun var
endda ærlig og sagde hun ikke havde forventet det af mig.” Efter lidt tid var vi
sammen sammen og jeg indser nu at jeg bruger Islam til at begå hor.” Han spørger
mig om jeg tror på helvede hvortil jeg prøver at undgå at svare, “tja, det er hvad det
er, måske, ikke rigtigt, det længe siden jeg har tænkt på det i hvert fald.” Han svarer
“I muslimer er bare sjove, der har altid været en obsession med Jahannam, men nu
er Allah blevet hippie og synger kumbaya hele dagen lang.” Hvad med dig spørger
jeg ham og han svarer, at Jahannam er langt mere realistisk end Jannah er. “Tænk
på det, Jannah er ikke sustainable.” Jeg dør af grin. “Undskyld hvad siger du?”
udbryder jeg. “Jannah er ikke sustainable, hvordan den er blevet beskrevet lyder
vildt kapitalistisk, sexistisk, heteronormativt, racistisk og dårlig for klimaet.” Jeg kan
forholde mig til en Gud, som bliver sur og vred, glad og opkvikket, det minder mig om
min gambianske far.”
*
Bilal kæmper et bragt kamp imod de regressive og undertrykkende regime i landet,
han mobiliserer modstandskampe og demonstrationer, han nedbryder forældede
hermeneutik og vandrer gennem verdenen som denne al-faqih. Al-faqih betyder den
fattige, og bliver brugt som et symbol i sufismen på det menneske som har givet
afkald på det materielle; et hjerte som har fundet behag i noget andet end det
overfladiske, den fattige er den udskældte i alle samfund, men den fattige kan også
bevæge sig som har han opdaget en hemmelig portal. Det er derfor jeg er så optaget af
ham; han rummer en mystisk dimension som jeg ikke kan genkende i andre; jeg ved
ikke hvor jeg skal komme ham i møde. Jeg taler til ham som om jeg er hans lærling
nogle gange; men Bilal er ikke interesseret i at lære mig noget, han siger at jeg ved
det, at han ved jeg ved det, for hjertet og kontakten er til stede. Vi planlægger at
mødes i morgen, og dagen efter, og dagen efter den. Bilal og jeg kender ikke til
afholdelse, til time-out, og fri-mig-vel, al den tid vi kan tilbringe sammen får vi gjort
det. Man siger at når man kan lide at være i en bestemt persons nærvær så mener man,
at man i virkeligheden kan lide hvilket menneske man selv er i det tidsrum. Vi siger vi
er hinandens spejle, vores egen menneskelighed er i samtale med hinanden.
Opfattelser af skønheder, tragedier og fejl hos os sammensmeltes. Jeg tvivler på om
nogle vil forstå denne abstraktion af et menneske, yani ham, men jeg vil prøve at se
ham, altid se ham, for hvem han er. Bilal, mennesket der kalder fra tårnet, kalder til
sandheden, oprigtigheden, men fra sit eget tårn
Foto: Frej Rosenstjerne
Foto: Erling Brodersen
VIDENSKAB
Forfatter Viggo Bjerring står for Videnskabssektionen på årets festival sammen med musiker og komponist Steingrímur Rohloff og cellist Carl-Oscar Østerlind.
Viggo Bjerrings Verdenshjertet var på alles læber i 2021, da den udkom på Forlaget Ekbátana og indbragte forfatteren det 3-årige arbejdslegat hos Statens Kunstfond og en nominering til Weekendavisens litteraturpris. I begyndelsen af 2024 udkom efterfølgeren Hjertets geometri, der bl.a. blev kaldt “En vildt udtænkt dystopi (…) Velskrevet og værdifuld samtidslitteratur” af anmelderne og er en fængslende fremtidsroman om overlevelse, erindring og kunstig intelligens.
Det er ikke første – eller sidste – gang, at forfatteren møder musiker og komponist Steingrímur Rohloff. Forfatteren og musikeren optrådte sidst sammen på Badesøen Festival 2022 på Avisen Lives popup-scene i forbindelse med Verdenshjertet.
På Avisen Live 2024 kan man opleve en ny performance i forlængelse af Hjertets geometri.
Foto: Cecilie Bødker
BREVKASSEN
Forfatter, drømmetyder og clairvoyant Rikke Oberlin Flarup står for årets brevkasse.
Ligesom den berømte brevkasse i Hjemmet ‘John ser alt’, kan brevkasseredaktøren på Avisen Live 2024 give svar på stort og småt i livet, fx hvor dine nøgler er blevet af eller om kærligheden er lige rundt om hjørnet.
Har du et spørgsmål til brevkassen? Så send det til os her på siden.
Rikke Oberlin Flarup er forfatter, forlægger og arbejder som drømmetyder og clairvoyant. Hun debuterede i 2011 og har tidligere udgivet bl.a. ungdomsromanen Telefontesten (2018) og drømmeprosasamlingen Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut (2020). I starten af 2024 udkom Undskyld jeg kommer for sent, der handler om at komme for sent helt konkret, men især om at føle, at man kommer for sent til livet. Den udkom på Forlaget Ekbátana.
PODCAST
Den populære podcast om at være minoritet med afrikanske rødder i Danmark, A Seat At The Table, kuraterer deres egen debat på festivalen. For at give endnu flere mennesker en plads ved bordet, inviterer kvinderne gæster ind for at lære, lytte og udfordre hinanden på nogle af de emner, der optager sorte kvinder i Danmark.
Bag podcasten er Naima Yasin, som er sekretariatsleder for SAGA og Ingrid Magnifique Baraka, som er selvstændig grafiker.
Gæstende podcasten er forfatter Lone Aburas. Aburas kommer fra Vestegnen og debuterede i 2009 med romanen Føtexsøen, som i 2009 modtog Statens Kunstfonds præmiering for nyudgivelser samt Munch-Christensens Kulturlegat og blev nomineret til Montanaprisen.
I september 2022 udgav Lone Aburas romanen Den frie verden (En first world-tragedie).
FÆLLESSANG
Avisen Live byder op til fællessang med Lars Emil Foder og Ditte Rønn. Teksten til SOMMERFUGLEN, som er en haiku-fællessangs-kanon, vi skal instrueres i af de to musikere, lyder sådan:
sommerfuglen er
sommerfuglen er sommer
fuglen er sommer
fuglen er som mer
fuglen er sommerfuglen
sommerfuglen er
Lars-Emil Foder er musiker og digter og har senest udgivet to hybridværker ‘Kun for idioter 1-3’ og ‘Kun for idioter 4-6½’ på Forlaget Ekbátana. Lars-Emil Foder vender desuden tilbage som festivalens vært for 5. år i træk.
Ditte Rønn er musiker og komponist og har komponeret værker til udstillinger, keramik, cd, lyrik, teaterforestillinger og billedkunst. Hendes virke udfolder sig i krydsfeltet mellem sangskrivning, improvisation, komposition, instrumental,- og vokalmusik. Akustisk og elektroakustisk.
KLIMA
Program følger.
KUNST
Kom og vær med, når vi krydrer croquis med oplæsning, musik og fælles hygge.
På Avisen Live kan du møde et gnistrende samspil mellem forfatter og dramatiker Alexandra Moltke Johansen, festivalens husmusiker Qarin Wikström og de talentfulde croquismodeller Viola Faye og Dilip Singh Rence, der aldrig tidligere har optrådt sammen.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med. Bare villighed til at gribe blyanten eller kulstykket og evnen til at lytte og hygge. Der vil være tegnegrej til rådighed på dagen, men man er velkommen til at medbringe sit eget.
EFTERFEST
Vi slutter med efterfest og koncert på Slowburn med Niclas Knudsen og Mads Søndergaard.
Knudsen er en meget alsidig musiker og guitarist, og har spillet med jazzkoryfæer som Paul Motian og Lee Koonitz, men også med rockorkestre som Sort Sol og Savage Rose. Søndergaard har siden 2003 optrådt med talløse konstellationer af Københavns jazzmusikere som jazzpianist.
Vi folder løbende programmet ud her og på Facebook og Instagram. For andre oplevelser i løbet af dagen såsom Intimscenen i Campingvognen, se programmet her.