


Avisen Live er tilbage lørdag 24. oktober 2026
Avisen Live vender tilbage lørdag 24. oktober 2026 kl. 14-22, hvor vi rykker indenfor på Albertslund Bibliotek og Forbrændingen til en efterårsudgave i bløde møbler blandt reolerne. Glæd dig til litteratur, croquis, teater, fællesspisning, svampe og masser af hygge.
Du kan snart læse mere om programmet her på siden. Glæd dig bl.a. til udenrigsstof med korrespondent og forfatter Nagieb Khaja og journalist Morten Runge, debatstafetten med forfatter Emma Rosenzweig og gæsterne Melanie Kitti og Ulrikke Bak, madfortællinger og fællesspisning med forfatter Jan Pêt Khorto og Madmenageriet, svampekunst ved kunstner Gitte Juul og svampet læsning ved Mette Moestrup, Nath Krause, Sofie Isager Ahl, Mycelium og Søren Gemmer. Charlotte Mwakitula, Ingrid Baraka og Camma Okotie leverer dagens TV-guide, mens Graabrødre Kammerkor og modellerne Viola Faye og Sif Petrea Nielsen inviterer til croquis. Forfatter og musiker Lars Emil Foder vender tilbage som vært og teater Mungo Park leverer dagens teaterstykke.
Billetter:
Voksne: 190 kr.
Unge (studerende/unge under 25 år): 100 kr.
Børn 0-15 år gratis

Følg med på Facebook og Instagram ❤
Avisen Live organiseres af Albertslund Bibliotek og Forbrændingen.
Avisen Live 2026 er støttet af Statens Kunstfond og Nordjyllandsfonden.


