Avisen Live 2025

PRAKTISK INFORMATION

PRISER

Voksen: 175 kr.

Studerende og under 25 år: 100 kr. Studiekort fremvises ved indgangen.

Børn til og med 15 år kommer gratis ind.
Madbillet: 100 kr.

Madbilletten giver adgang til et lækkert vegetarisk fællesmåltid fra Madmenageriet. På dagen kan du desuden købe både læskende og lunende drikkevarer, frokost og søde sager.

Billetter og madbilletter købes her.

Handicaptoilet er tilgængeligt.


Program:

12.00: Velkomst
12.10: Leder – Eva Tind
12.40: Kunst – Magnus Lind Nielsen
12.50 Litteratur – Naja Marie Aidt i samtale med Felix Thorsen Katzenelson
13.20 Fællessang – Lars Emil Foder + Ditte Rønn

PAUSE

14:15 Kontaktannonce – Jens Blendstrup
14.35: Croquis – Dana al-Shahaby, Bilal Irshad og Rasmus Møldrup med Viola Faye og Dilip Singh Rence

PAUSE

15.45: Fællesspisning – Duna Ghali & Fanan Imad sammen med Madmenageriet
17.00: Samfund – Liv Duvå, Sidsel Ana Welden Gajardo & Niviaq Korneliussen i samtale med Nazila Ghavami Kivi

PAUSE

18.15: Sandhed – Elias Sadaq i samtale med Emma Rosenzweig & Alexandré Nsoni
19.00: Teater – Mungo Park

FIND VEJ
Avisen Live 2025 finder sted på Kulturpladsen, der ligger på bagsiden af MusikTeatret Albertslund, 2620 Albertslund, lige ved siden af biblioteket.

Det ligger ca. 2 minutters gang fra Albertslund Station, der kan nås med S-tog linje B.


Avisen Live 2025 er støttet af Statens Kunstfond, NAPA – Nordens Institut i Grønland og Politiken-Fonden.

OM AVISEN LIVE

AVISEN LIVE er en levende litteraturfestival med højt til loftet og uhøjtideligt fællesskab.

Vi serverer de bedste forfattere, musikere og performere som sektioner i en lørdagsavis. Lige fra forsidens udsyn over de store idéer til bagsidens anarkistiske stribetegninger og de faste rubrikker med dagens vejr og navnestof. 

På AVISEN LIVE vil du opleve interviews og veltilrettelagte paneldebatter med fremtrædende kulturpersonligheder, tænkere og forfattere. Der vil også være litterære performances – som f.eks. poetry slam og skarp satire – og musikalske indslag, som fællessang, musikalske oplæsninger og en fed afslutningskoncert.

Kom som du er! AVISEN LIVE er en uformel og hyggelig festival, som lægger op til et engageret og spørgelystent publikum, men også giver plads til, at man bare kan komme og lytte og mærke, hvad der sker, når der er tid til fordybelse.

AVISEN LIVE giver dig litteraturfestival på en ny måde.

Bag AVISEN LIVE står Albertslund Bibliotek og spillestedet Forbrændingen og fra 2025 også MusikTeatret Albertslund. I 2019-2021 fandt festivalen sted på Forbrændingen. I 2022-2024 rykkede vi ind i Porten, det tidligere Vridsløselille Statsfængsel med A. Enggaard A/S som samarbejdspartner. Fra 2025 slår vi et nyt, stort telt op og indtager Kulturpladsen centralt i Albertslund med Forbrændingen og MusikTeatret Albertslund som partnere.

AVISEN LIVE har også en fast scene på Badesøen Festival i Albertslund, som vender tilbage til Vestegnen i 2026.

Til toppen.